Leasing af Aston Martin gør din drømmebil opnåelig
Aston Martin hører til blandt de absolut dyreste bilmærker i verden. Derfor vil de fleste danskere finde det urealistisk at kunne køre Aston Martin – ikke mindst, når den høje registreringsafgift medregnes. Hos Fleasing har vi dog sørget for, at drømmebilen bliver mere opnåelig. Vi tilbyder nemlig attraktiv leasing af biler fra Aston Martin for private og erhverv.
En Aston Martin koster flere millioner kroner, hvis bilen skal købes kontant, og da de færreste mennesker ligger inde med så mange penge, så er det oplagt at tænke i alternativer.
Et godt alternativ til at købe en Aston Martin er selvfølgelig at lease den. Aston Martin leasing er bl.a. fordelagtigt, idet du slipper for en større kapitalbinding, og da det vil være lettere at sælge bilen til en udenlandsk køber efter endt leasingperiode.
Leasing af Aston Martin biler skal være ukompliceret og gennemsigtigt – og dét er det hos Fleasing. Vi udarbejder et uforpligtende tilbud til dig, hvor du får det komplette overblik over priser og vilkår – og vi skåner dig naturligvis for skjulte omkostninger. Lyder det som sød musik i dine ører, så kontakt os og få et godt tilbud på Aston Martin leasing.
Vil du køre Aston Martin hele sommeren? Så vælg sæsonleasing
Aston Martin er ikke et af de bilmærker, man støder på i trafikken ret ofte – og slet ikke om vinteren. Det hænger sammen med, at de eksklusive biler fra Aston Martin er bedst egnet til sommerbrug. Drømmer du også om at køre Aston Martin næste sommer, så vil det være oplagt at sæsonlease bilen. Du kan f.eks. sæsonlease en luksuriøs cabriolet fra Aston Martin. Læs mere om sæsonleasing her.